PRESSEMEDDELELSE DEN 30-09-2025:

Bilhuset THYBO og Assens Kommune indgår omfattende serviceaftale

VISSENBJERG: Fremover bliver det lokale Bilhuset THYBO, som skal sørge for, at Assens Kommunes biler altid er køreklar

 

De ses mange steder i det vestfynske gadebillede. Hjemmeplejebiler, arbejdsbiler og minibusser – alle med påskriften ”Assens Kommune”. Hvad de færreste nok tænker på, er, hvem der i grunden sørger for, at de kommunale køretøjer altid er køreklar.

Det er der svar på nu. Assens Kommune har netop indgået en omfattende serviceaftale med Bilhuset THYBO ved Vissenbjerg. Her har man skudt aftalen i gang med servicering af kommunens finansielt leasede hjemmeplejebiler.

– Det betyder meget for os, at Assens Kommune har valgt en lokal samarbejdspartner, siger Jan Thybo, indehaver af Bilhuset THYBO, der gennem mange år har været kendt som en af de førende forhandlere af Ford-biler, og som på Fyn tegner sig for 20-25 procent af salget af Ford-biler til erhverv.

Blåstempling forpligter

Aftalen med Assens Kommune indebærer traditionel service, skadesarbejde, reparation og vedligeholdelse af samtlige kommunes biler. Herudover er der indgået aftale om dækskifte, hvilket både omfatter udskiftning af slidte eller ødelagte dæk samt årstidsskift.

– Hele aftalen er en blåstempling af den kvalitet, fleksibilitet og service, som vi gerne vil stå for. Og samtidig er det en blåstempling, der forpligter. Det er en super vigtig opgave at skulle sørge for, at kommunens biler til enhver tid er driftssikre, fordi der er tale om biler, som i det daglige bruges til at levere afgørende serviceydelser til borgerne, siger Jan Thybo og understreger, at Bilhuset THYBO både er klar at håndtere kommunens el- og benzinbiler.

– Vi er selvfølgelig rustet til service af begge biltyper, slutter han.

Aftalen mellem Assens Kommune og Bilhuset THYBO løber de næste tre år med mulighed for forlængelse.

For yderligere oplysninger kontakt:

Jan Thybo, t. 23 41 10 03, m: jt@bilhusetTHYBO.dk