Vi er stolte af at kunne fortælle, at Bilhuset Thybo har modtaget Assens Kommunes social ansvarlighedsmærke for 2026.

Mærket er en anerkendelse af virksomheder, der tager et aktivt ansvar for mennesker, trivsel og fællesskab – både internt på arbejdspladsen og eksternt i lokalområdet. For os er social ansvarlighed ikke et enkeltstående initiativ, men en naturlig del af den måde, vi driver virksomhed på.

Som familieejet bilhus lægger vi stor vægt på ordentlige forhold, langsigtede relationer og på at bidrage positivt til det lokalsamfund, vi er en del af. Anerkendelsen fra Assens Kommune bekræfter os i, at vores indsats gør en forskel.

Vi vil gerne sige tak til vores medarbejdere og samarbejdspartnere, som hver dag er med til at omsætte vores værdier til handling.