Ford Mustang Mach-E

Nu præsenterer Ford den elektriske Mustang Mach-E

For første gang i 55 år udvider Ford Mustang-familien og bringer den berømte model ind i den elektriske æra med Mustang Mach-E. Natten til mandag d. 18/11-2019 dansk tid blev bilen lanceret på et pressemøde i USA. 

Ifølge Ford er bilen udviklet ud fra de klassiske Mustang-dyder som frihed, fremdrift, performance og oprør, og Ford har store forventninger til deres nye elbil.

- Ford Motor Company er stolt over at kunne præsentere Ford Mustang Mach-E, der slår ned i markedet som et lyn fra en klar himmel, ligesom Ford T gjorde det i sin tid, udtaler virksomhedens bestyrelsesformand, Bill Ford.

Mustang Mach-E genkendes som en del af Mustang-familien med designmæssige signaturtræk som den lange og kraftige kølerhjelm, linjerne langs siden, de aggressive forlygter og de karakteristiske tredelte baglygter.


Mustang Mach-E bagfra


600 km på en opladning

Mustang Mach-E vil kunne fås i både baghjuls- og firehjulstrukne udgaver med enten standard (75,7 kWh ) eller udvidet batterirækkevidde (98,8 kWh). Den baghjulstrukne model med udvidet batteri har en rækkevidde på op til 600 km målt efter den nye og strengere WLTP-norm. Firehjulstrukne modeller med udvidet batteri vil yde 337 hk og have et drejningsmoment på 565 Nm. Ford vil også tilbyde elbilen i en særlig performance-udgave ved navn Mustang Mach-E GT, der vil kunne klare 0-100 km på under 5 sekunder og have omkring 465 hk. Mustang Mach-E GT kommer til Danmark fra midten af 2021.- Mustang Mach-E er blandt de mest spændende biler, Ford nogensinde har skabt. Den er specialbygget og kører på ren el, men er stadig en umiskendelig Mustang, og den vil lande på det helt rigtige tidspunkt for vores europæiske kunder, udtaler Stuart Rowley, Ford Europas præsident.


Mustang Mach -E Interiør med skærm



Mustang med plads

Batteriet i den en nye Mach-E er placeret i undervognen og giver mulighed for mere rummelighed. Fords designere har under udviklingen af Mustang Mach-E arbejdet tæt sammen med kunder for at forstå, hvordan de foretrækker at udnytte den ekstra kabineplads, som en elbil kan tilbyde. Mustang Mach-E er derfor designet med SUV-proportioner med plads til fem voksne passagerer.

Mustang Mach-E gemmer også på på en overraskelse lige under kølerhjelmen: Et frontplaceret opbevaringsrum på 100 liter, som nemt rummer eksempelvis en kabinekuffert. Afløbet i bunden gør også rummet til et ideelt sted at opbevare vådt og beskidt sportsudstyr, vandrestøvler og lignende.

Ud over det frontplacerede opbevaringsrum kommer elbilen med et bagagerum på 402 liter. Slår man bagsæderne ned, har Mustang Mach-E 1420 liters opbevaringsplads.

Mustang Mach-E med masser af plads

 

Prisen på grisen (og lancering)

Ifølge Ford Danmarks beregninger vil den nye Ford Mustang Mach-E ende på en startpris på omkring 452.000 kroner med det mindste batteri på 75 kWh og baghjulstræk. Vi må dog væbne os med tålmodighed, før vi får mulighed for at prøvekøre og købe det nye vidunder i Danmark. Ford Mustang Mach-E introduceres i Europa fra sommeren 2020 og får dansk lancering fra december 2020.




Vi udlejer biler gennem Hej Oscar. 

VI HAR SKIFTET BILUDLEJNINGSPLATFORM! 🚙💨

Vi ønsker altid at levere det bedste produkt til vores kunder, og har derfor valgt at optimere vores platform, så vi nu er at finde på www.hejoscar.dk. Stadig enkelt og billigt som du kender det.

Oscar Biludlejning er en nyopstartet hurtigtvoksende platform, som allerede har mere end 65 landsdækkende afdelinger. Det betyder, at der altid er en afdeling nær dig.

Vi har dagspriser startende fra kr. 299,- 

Skal vi hjælpe dig med at finde en løsning på din næste lejebil?
Book online her: https://hejoscar.dk/afdelinger/biludlejning-vissenbjerg

Du kan også booke direkte ved bilhusetTHYBO via kdt@bilhusetthybo.dk eller ring 64 47 11 65.


Vi glæder os til, at du lejer din næste bil hos bilhusetTHYBO.




Oscar biludlejning